Rapporten er interessant læsning idet den fremstiller skiftende regeringers svigt, hvor disse ikke for alvor har taget skridt i retning af at forbedre Danmarks natur. 22 år er sådan set spildte. Rapporten danner grundlag Trepart loven.

Karl Vinther

Wilhjelmudvalget blev nedsat af den daværende regering i år 2000, og det fik til opgave at "udarbejde en rapport, som kan danne udgangspunkt for regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse".
Udvalgets arbejde skulle være afsluttet, så rapporten kunne støtte de danske repræsentanter ved Riokonferencen i 2002.
Udvalget bestod af 35 personer, som repræsenterede interesseorganisationer og offentlige myndigheder med tilknytning til miljøområdet. Udvalgets formand var direktør Nils Wilhjelm.
Udvalgets rapport blev udsendt i november 2001 under titlen En rig natur i et rigt samfund ISBN 87-7279-328-7. Det er et interessant dokument, som giver gode oplysninger om miljøets tilstand i Danmark omkring årtusindskiftet. Ved læsning af de vedlagte udtalelser fra interessegrupperne kan man også danne sig et godt indtryk af debattens centrale emner og organisationernes standpunkter.

I 2007 stiftedes Aage V. Jensen Naturfond, hvis arbejde med naturen tog udgangspunkt i flere af de anbefalinger Wilhjelmudvalget kom med i 2001.^[1] Nils Wilhjelm var medlem af bestyrelsen i Aage V. Jensen Naturfond fra 2005-2017.

Resumé af Wilhjelm-rapporten (2001)

Wilhjelm-rapporten udgør Danmarks nationale strategi for biologisk mangfoldighed og peger på en række centrale udfordringer og anbefalinger, der fortsat er relevante.

1. Naturen er i tilbagegang

Rapporten konkluderer, at Danmarks natur og biodiversitet er under pres, bl.a. som følge af intensivt landbrug, fragmenterede naturområder, forurening og begrænset plads til vild natur. På trods af et velstående samfund er naturen mange steder fattig på variation og sammenhæng.

2. Behov for store, sammenhængende naturområder

Et hovedbudskab er behovet for større og mere robuste naturområder, hvor naturen kan udvikle sig på egne præmisser. Små og isolerede naturarealer vurderes ikke at være tilstrækkelige til at sikre biodiversiteten.

3. Mere plads og højere naturkvalitet

Rapporten anbefaler at give naturen mere plads, styrke beskyttelsen af eksisterende natur, genetablere tabte naturtyper og fremme mere vild natur med naturlige processer (fx græsning, vandstand og dynamik).

4. Landbrugets rolle

Da landbruget fylder meget i Danmark, fremhæves behovet for en mere naturvenlig drift og en bedre balance mellem produktion og natur. Tiltag som randzoner, vådområder og mere ekstensiv drift nævnes som mulige virkemidler for biodiversiteten.

5. Langsigtet og helhedsorienteret naturpolitik

Rapporten efterlyser en samlet national strategi, hvor natur, miljø, landbrug og planlægning tænkes sammen. Staten bør sætte langsigtede mål, og kommuner samt borgere bør inddrages i indsatsen.

6. Overvågning og viden

Systematisk overvågning af biodiversiteten samt anvendelse af forskning og data fremhæves som afgørende for at kunne prioritere indsatser og løbende følge op på resultaterne.

7. Internationalt ansvar

Som medlem af EU og internationale konventioner har Danmark forpligtelser til at beskytte biodiversiteten, og rapporten understreger vigtigheden af at leve op til disse.

Kort konklusion

Wilhjelm-rapporten beskriver et tydeligt behov for mere sammenhængende natur, stærkere beskyttelse, langsigtet planlægning og en ny balance mellem naturhensyn og menneskelig arealanvendelse.